Kørekort til almindelig personbil (kategori B) Dansk | Arabisk

Hvis du skal i gang med tage kørekort og at du ikke har haft sådan et før (d.v.s. 1. gangserhverver), skal du gennemføre et lovpligtigt kørekortforløb, og bestå både en teori- og praktisk prøve, for at få kortet.
Den lovpligtig kørekortpakke omfatter følgende:

  • 29 teoretiske lektioner á 45 minutter
  • 4 praktiske lektioner á 45 minutter på manøvrebane
  • 16 praktiske lektioner á 45 minutter på vej, hvoraf 1 lektion er i mørke
  • 4 praktiske lektioner á 45 minutter på køreteknisk anlæg.

Ovenstående antal lektioner er et minimumskrav, som loven foreskriver at du skal have før du kan indstilles til en prøve. Disse minimumskrav er ikke et udtryk for, at alle elever efter denne mængde undervisning vil kunne bestå en teori- eller køreprøve. Det er den enkelte elevs individuelle behov, der er afgørende for hvor meget undervisning, der er nødvendig.

Udover den lovpligtig pakke er der også krav om at tage et 8 timers færdselsrelateret 1.hjælps kursus.

 

 

HOS OS KAN DU TAGE DIT KØREKORT MED BÅDE MANUELT- ELLER AUTOMATGEAR!

 

 

 

 

 

Generhvervelse efter kørselsforbud

Hvis du laver grove trafikforseelser og får 2 klip inden for de første tre år, efter du har taget dit første kørekort, vil du miste kortet, og få et kørselsforbud. Læs mere om klip i kørekortet her

Derudover får du kørselsforbud med det samme ved følgende:

  • Overskridelse af den tilladte hastighed med over 60 % i personbil, varebil mv.
  • Overskridelse af den tilladte hastighed med over 40 % i lastbil, bus, personbil med trailer mv.
  • Køre 160 km/t eller mere på motorvejene.
  • Køre spiritus- eller promillekørsel med over 0,5 promille.
  • Køre uforsvarligt eller hensynsløst, f.eks. ved at overhale hasarderet, ikke overholde vigepligt eller chikanere andre trafikanter.

Har du fået et kørselsforbud, kan vi hjælpe dig hurtig på vejen igen. Du skal gennemføre særlig køreundervisning hos os, før du kan aflægge den kontrollerende køreprøve (teori- og praktisk prøve).

Undervisningen skal mindst omfatte 8 lektioner á mindst 45 minutters varighed i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 8 lektioner á mindst 45 minutters varighed i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel).

Sådan et undervisningsforløb ved den særlige køreundervisning skal strække sig over mindst 8 undervisningsdage.

Den særlige køreundervisning omfatter følgende områder:

  • Trafikadfærd
  • Grundregler for bilkørsel
  • Manøvrer på vej
  • Særlige risikoforhold

Ring til os på 23864643, så vi kan drøfte mulighederne for sådan et forløb.

Betinget frakendelse

Betinget Frakendelse:
Dit kørekort kan blive betinget frakendt i følgende tilfælde:

➜ Hvis du får 3 klip, læs med om klip i kørekortet her 
➜ eller med det samme, hvis:
• du ikke har taget hensyn til færdselssikkerheden og har voldt skade på personer eller ting eller har fremkaldt mulig fare
• du har kørt for hurtigt, fx 160 km/t eller derover på motorvej eller over 60 pct. for hurtigt på de resterende veje
• du har kørt spirituskørsel og har haft en promille mellem 0,5 og 1,20.

Er kørekortet blevet frakendt betinget må du stadig køre bil i prøveperioden, og i mellemtiden vil politiet indkalde dig til den kontrollerende køreprøve. Den kontrollerne køreprøve omfatter både en teoretisk- og praktisk prøve. Når du har generhvervet dit kørekort, er reglerne gældende som for alle andre (at du må have 3 klip igen, og hvert klip er gældende i 3 år).

Hvis du stadig efter frakendelsens udløb, ikke har haft kørekort i mere end 3 år (prøvetid), så må du dog fortsat kun få 2 klip.
Politiet inddrager først dit kørekort hvis du dumper én af prøverne, eller du ikke kan nå at aflægge og bestå begge prøver inden tidsfristens udløb.

Hos Køreklar Trafikskole hjælper vi dig gerne med generhverv af dit kørekort. Kontakt os så vi sammen kan få skræddersyet et forløb, der passer bedst til dit behov. Prisen afhænger af dit behov og det forløb du vælger.

Ubetinget frakendelse

  • Dit kørekort kan blive ubetinget frakendt, hvis:
  • Du har gjort dig skyldig i spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen på over 1,20 promille.
  • Du ulovligt har ført køretøjet uden hastighedsbegrænser.
  • Du har foretaget et uautoriseret, konstruktivt indgreb i køretøjets hastighedsbegrænser eller dens forbindelser
  • Du vidste, eller burde have vidst, at der er foretaget et sådant indgreb
  • Du har betjent køretøjet på en sådan måde, at hastighedsbegrænseren gøres uvirksom
  • Du har ført køretøjet, selv om du vidste, eller burde vide, at der var foretaget et uautoriseret, konstruktivt indgreb i køretøjets kontrolapparat eller dets forbindelser
  • Du forsætligt har voldt skade på andre personer eller ting, forsætligt har fremkaldt nærliggende fare herfor eller i øvrigt har ført motordrevet køretøj på særlig hensynsløs måde
  • Du tidligere er frakendt førerretten betinget og har begået et nyt forhold i prøvetiden
  • Du tidligere er pålagt kørselsforbud (§ 127) og har begået et nyt forhold inden 3 år efter, at kørselsforbuddet blev pålagt
  • Du tidligere er frakendt førerretten ubetinget og har begået et nyt forhold inden 5 år efter udløbet af frakendelsestiden
  • En ubetinget frakendelse betyder, at du skal aflevere dit kørekort og du mister retten til at køre bil i en periode, som retten fastsætter.
  • Perioden strækker sig typisk fra seks måneder og opefter. Når perioden er udløbet, skal du bestå både en kontrollerende køreprøve (en teoriprøve og en praktisk køreprøve) for at få kørekortet tilbage.

    Hos Køreklar Trafikskole hjælper vi dig gerne med generhverv af dit kørekort. Kontakt os så vi sammen kan få drøftet din situation, og evt. sammensætte et skræddersyet forløb, der passer bedst til dine behov. Prisen heraf vil afhænge af dine behov og dét forløb/ydelser du vælger.

    Ombytning af udenlandsk kørekort

    Hvis du har et kørekort fra et EU-land, Island, Norge eller Liechtenstein kan du bruge det lige så længe som dit kørekort er gyldigt, eller du kan, uden køreprøve, få det byttet til et dansk, hvis du sædvanligt har bopæl i Danmark.

    Hvis du ikke er dansk- eller nordisk statsborger, skal du medbringe gyldig opholdstilladelse (eller opholdsbevis, hvis du er EU-borger).

    • Er dit udenlanske kørekort derimod fra et land udenfor EU, kræver det at du afleverer følgende dokumenter til borgerservice:
    • En lægeattest, som er udstedt af din egen læge
    • Et pas/kørekort foto
    • Dit kørekort + evt. en oversættelse af dette (hvis kortet ikke er på engelsk).
    • Et gyldigt pas

    Borger service vil nu sende dit kørekort til godkendelse, og hvis det bliver godkendt, skal du aflægge og bestå en kontrolerende køreprøve (både en teori- og parktisk prøve) for, at ombytte dit kørekort til et dansk.

    Hos Køreklar Trafikskole hjælper vi dig gerne med ombytning af dit kørekort. Kontakt os så vi sammen kan få drøftet din situation, og evt. sammensætte et skræddersyet forløb, der passer bedst til dine behov. Prisen heraf vil afhænge af dine behov og dét forløb/ydelser du vælger.